mandag den 23. februar 2009
RØV
Ih - nu hvor jeg troede at det hele var planlagt til onsdag, så kom jeg alligevel i tvivl og ringede til afdelingen. Jeg skal først opereres torsdag. Tænk at en enkelt dag kan føles som en evighed - det gør den. Jeg havde lige sat mig op til at det var overstået om meget meget kort tid og så er det alligevel hele 24 timer mere!!! Det betyder endnu en dag hvor jeg skal vågne megatidligt og ligge og spekulere - for det gør man altså. Uanset hvor positivt og praktisk jeg kan tænke det meste af tiden, så er der altså tidspunket hvor man bare har lyst til at tude og synes det hele er noget lort. Og være skidebange for at sige det mildt. Nu ved jeg jo at det ikke er en risikabel operation på den måde at det er helt usandsynligt at jeg dør af den - men det er altså min hjerne de skal rode i. Kald mig højrøvet, men jeg er egentlig ret stolt af min hjerne og jeg har ikke ret meget lyst til at opleve den fungere dårligere end i dag. Jeg håber jo på at jeg nu får mere plads og bliver lynhurtig, men jeg har også hørt fra lægen at man godt kan få mén i hvert fald midlertidigt. Nogle af bivirkningerne kan være ekstrem træthed i laang tid - op til et halv år, og man kan også opleve lammelser og problemer med sproget. Jeg håber ikke jeg kommer i den situation at jeg ikke kan forklare hvad jeg vil og hvordan jeg har det - jeg tror ingen der kender mig kan forestille sig at jeg kan være stille ret længe af gangen så jeg beder til at jeg kan bevare mit sprog. Man kan også få midlertidige lammelser hvor man så skal genoptræne sin førlighed - det har jeg da heller ikke lyst til men nu plejer jeg at være rimelig lærenem ( synes jeg selv) så det kan jeg næsten bedre holde ud at tænke på. Et lillebitte sted nager frygten for at jeg kan få en permanent skade - (tænk hvis de tabte skalpellen) men det må jeg vælge ikke at tænke på for det er simpelthen for hårdt. Jeg er nødt til at satse på at det hele gårsom det skal - jeg er jo opdraget med at vinde - eller som man siger visse steder - failure is not an option. Så det bliver det heller ikke her. Jeg er en dårlig taber og agter derfor at vinde denne udfordring!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Josefine,
SvarSletDet er rigtig rart for os andre også at du har denne blog. Følger med herinde for at høre hvordan det går dig. Kan forestille mig en lille smule af hvad du går igennem. Venter på en tid hos psykologen og håber at det måske kan give mig "lidt mere plads" i hovedet at få snakket lidt. Men det er selvfølgelig meget mere alvorligt for dig og kan godt forstå din bekymring. Sig til hvis du vil med et smut i biffen i dagtimerne for at aflede tankerne :-)
Du må meget gerne sende Mammouds tlf nr. til mig, så jeg kan aftale med ham hvornår jeg kan kigge forbi hospitalet til dig efter operationen - som selvfølgelig nok skal gå godt. Hvis de taber skalpellen, må du bare få en ny frisure lige som mig ;-)
Kh
Liselotte