onsdag den 27. maj 2009
Gode nyheder - men ingen afklaring
Så fik jeg resultatet på scanningen. Der var godt nyt - den viser der ikke er kommet noget nyt, så det er jo positivt. Til gengæld fik jeg ikke afklaret om jeg skal opereres, da kirurgen ikke havde modtaget billederne fra den scanning jeg fik foretaget efter sidste operation. Derfor kunne han ikke sammenligne størrelsen på 'resterne' - han synes at huske dem som større, og da tumor jo ikke skrumper, så kan det være det slet ikke er tumor alligevel, men blot en lille rest blod eller noget andet ufarligt fra den sidste operation. Han har nu bestilt billederne fra Glostrup ( jeg er kommet ind hos Riget nu) og vil så snakke med radiologerne for at vurdere om det er det ene eller det andet. Så ingen afklaring endnu på hvorvidt jeg skal opereres igen alligevel. Det blev jeg ret skuffet over. Så skuffet at det i starten var svært at glæde sig over at der i det mindste ikke er dårligt nyt. Jeg havde slet ikke forestillet mig ikke at få afklaring i dag. Men nu må jeg vente på at han får billederne og får snakket med radiologerne - så der går nok en uge før jeg ved om jeg skal opereres eller ej. Mere ventetid, men til gengæld godt nyt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar