På den ene side kender jeg jo møllen, men jeg håbede jo på, at det var et overstået kapitel.
Det er mærkeligt, at efter det første chock har lagt sig veksler humøret mellem angst og lykke over alt det smukke, der er i livet lige nu. Jeg prøver at skubbe tankerne til side og nyde de gode oplevelser i stedet. Men det er indimellem ret svært...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar